Henrik Ibsens skrifter

Jeg kan ikke modstå min trang til at sende Dem en særlig tak for Deres ​«Goethe og Marianne v. Willemer». Den livsepisode, som De deri skildrer, kendte jeg ikke noget til. Kanské jeg nok for lange, lange tider siden har ​læst derom hos Lewis; men så har jeg glemt det igen fordi forholdet den gang ikke havde nogen personlig interesse for mig. ​Nu derimod stiller sagen sig noget anderledes. Når jeg tænker på karakteren af ​ Goethes produktion ​i de betræffende år, ungdomsgenfødelsen, så synes jeg, jeg burde kunne sagt mig selv at han måtte være bleven benådet med noget sådant noget dejligt for ham, som det at træffe sammen just med Marianne v. Willemer. Skæbnen, tilskikkelsen, tilfældet kan dog virkelig være nokså velsindede, elskværdige magter en gang imellem.

Lev hjertelig vel!